Notice: Trying to get property of non-object in /home3/jensolse/sites/oenendelave.dk/wp-content/plugins/wordpress-seo/frontend/schema/class-schema-utils.php on line 25

Spørgsmål & svar

Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål omkring bosætning på Endelave

SP: Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg gerne vil høre mere om bosætning?

SV: Du er velkommen til at kontakte Endelave Beboerforening og  Bosætningsgruppen.
Kontaktperson for Bosætningsgruppen er Ib Elgaard, tlf. 2268 3194 eller mail ib.elgaard@lightmail.dk

SP: Hvad koster det at bo i prøvelejligheden?

SV: Huslejen er kr. 0,-, men der skal betales for forbrug og slutrengøring.

SP: Kan Beboerforeningen skaffe mig arbejde på øen?

SV: Nej, foreningen er ikke jobformidling. Du vil selv skulle være opsøgende eller etablere dig med egen virksomhed.

SP: Hvor mange bor på Endelave?

SV: I øjeblikket er der 156 fastboende. Derudover er der ca. 100 ejere af sommerhuse og ferieboliger på øen.
Særligt i sommermånederne, vinter- og efterårsferierne samt i helligdagsferierne er øens befolkningstal mangedoblet.

SP: Er der folkeskole på øen?

SV: Nej desværre lukkede skolen i 2017, men skolen drives fortsat som skolehus for skoleklasser fra fastlandet, der er på skolen i en eller flere dage med indkvartering i gymnastiksalg og skolens seks dejlige sheltere.
Øens skoleelever pendler til fastlandet og rejser med bus og skolebus til nærmeste skoler.

SP: Er der campingplads på øen?

SV: Nej, campingpladsen er p.t. lukket. Campingpladsen med bygninger (Mejerigården) er i øjeblikket til salg, så her er mulighed for såvel bosætning som erhverv. 

SP: Er det realistisk at kunne pendle til job på fastlandet?

SV: Det er det bestemt. Der er en hel del hverdagspendlere med job i Vejle, Hedensted, Horsens og Århus, ja helt så langt som i Randers.
De fleste pendler hver dag, men enkelte har mulighed for overnatning på fastlandet og pendler en-to gange om ugen.
Derudover kombineres jobbet for en del med hjemmearbejde.

Videre til værktøjslinje